10 tips til ledere, der vil fastholde deres talentfulde medarbejdere

10 tips til ledere, der vil fastholde deres talentfulde medarbejdere

Vi hører løbende, at visse brancher som IT- og ingeniørfagene har svært ved at finde nye medarbejdere. Der er mangel på denne type specialister, og det giver en kamp om at få fat på de gode hoveder. Desuden hører vi også om de forskellige metoder til at rekruttere, når det traditionelle jobopslag ikke er nok – det kunne for eksempel være search via LinkedIn. Sjældnere hører vi dog om fastholdelse som en løsning til at holde på de gode medarbejdere, du som leder allerede har i dit firma.

Og historierne om medarbejdere, der er har sagt op grundet manglende muligheder i nuværende job, er mange. Jeg havde for eksempel engang en dygtig kollega, der ønskede at skifte fra et job som sekretær til en ledig administrativ stilling i firmaets marketingafdeling. Det kunne ikke lade gøre, og hun fandt derfor en stilling i et andet firma. Da hun sagde op, kom det som et chok.

Men hvad med, du overvejer at gøre dig rigtig stærk til at fastholde de folk, du allerede har? Lade dem udvikle sig, videreuddanne sig, skifte afdeling, få et job på et lavere niveau, eller hvad det nu måtte være.

Der er flere ting, du kan gøre – jeg har samlet mine tips nedenfor:

 

10 tips, der kan hjælpe til fastholdelse af gode folk

  • Fremstil jobbet præcis som det er under rekrutteringen – lov ikke noget, du ikke kan holde

 

  • Skriver du en jobannonce, så nævn realistiske muligheder for udvikling allerede dér

 

  • Tilbyd en attraktiv grundløn i forhold til jeres konkurrenter – så fristes ingen til at skifte af den årsag

 

  • Sørg for en god introduktion af dine nye medarbejdere, så de føler sig velkomne

 

  • Hvis I har talt om muligheder for udvikling og andre opgaver under rekrutteringen, så fortsæt med det allerede i introduktionsperioden, så det ikke går i glemmebogen

 

  • Udvid begrebet karriereveje, så du tilbyder mere end den traditionelle opadgående – ikke alle er interesseret i den form

 

  • Arbejd aktivt på at tilbyde karrieremuligheder på tværs eller nedad i andre afdelinger og inden for andre områder – og gør det tydeligt, hvilke muligheder der er

 

  • Giv belønning og goder individuelt – antag ikke, at alle er interesseret i penge

 

  • Lad dine folk videreuddanne sig, hvis de gerne vil. Modstå fristelsen til at sige nej i frygt for, de bliver for attraktive for andre virksomheder

 

  • Lad dem skifte afdeling, hvis de ønsker det. Modstå fristelsen til at sige nej, fordi du mister din bedste mand i gruppen – det er bedre, I beholder ham i jeres firma, end at han får job i en helt anden virksomhed

 

Så overvej, om ikke det kunne være relevant for dig at arbejde videre med nogle af ovenstående punkter alt efter, hvad der er af muligheder hos jer. Fastholdelse kan sagtens tænkes ind allerede fra rekrutteringen, under introduktionsperioden og selvfølgelig bagefter!

 

 

Indlægget er også bragt på Amino.dk i januar 2018

Del indlægget

Skriv et svar